Stort tillykke til Mathieu Feder for en flot 1. plads i weekendens 3. afdeling af Xterra European Tour, som blev afviklet ved Gardasøen i Støvlelandet mod syd.
”Jeg var ret nervøs. Afdelingen er en af de hårdeste på Touren, og der er mange skarpe atleter med. Vi var over 600 amatør. Heldigvis hjalp min cykel mig til at bygge et solidt fundamentet til min sejer allerede tidligt i konkurrencen. Ruten med 1.500 højdemeter var lige efter min smag, og efter første omgang havde jeg hentet de fleste. Anden omgang brugte jeg til at øge mit forspring og sikre mig en “komfortable” stilling til mit løb. Jeg havde brugt en del tid til at finjustere bagdæmperen på min Santa Cruz Blur, og resultat var enestående: øget komfort i nedkørsel, nul punkteringer og en cykel, som stadig responder på et splitsekund, når der skal trædes til.”
”Med tre podiumpladser ud af tre afdelinger fører jeg nu det samlede klassement i Touren og har efter weekendens 1. plads også en direkte kvalifikation til VM på Maui, hvor mine ambitioner er noget højre end sidste år, fortæller Mathieu.
Mathieu Feder vinder 3. afdeling af Xterra European Tour ved Gardasøen i Italien.
Shiva Leisner 2. hurtigste kvinde
Også et stort tillykke fra Trail Surfers til Shiva Leisner for hendes præstation under førstetri-stævne til VM i cross-tri, hvor hun løb med VM-sølvet i crosstriathlon på trods en flækket våddragt, et cykelstyrt og en dyb flænge over venstre hoftekam.
”Planen på min Santa Cruz Blurvar ”fuldt smadder” og det fik den! Jeg overhalede en del af de mænd, som startede før os, og for første gang blev jeg ikke overhalet af alt og alle på nedkørslerne. Det var fedt at mærke, at vinterens træning har båret frugt,” fortæller Shiva Leisner.