Syddanmark
Christoffer Riis

Christoffer har MTB-erfaring, der strækker sig tilbage til start-80’erne, hvor han fik sin første MTB-lignende cykel med seks gear og bagdæmper.

“Jeg er hverken den hurtigste eller dygtigste, men jeg har meget bred erfaring” siger Christoffer.

Til dagligt cykler Christoffer i kraft af sit arbejde som projektleder i OnTrail.dk – et nationalt projekt i Danmarks Cykle Union med skiltning og graduering af danske MTB-spor. Her har han ind til videre gennemgået ca. 220 spor og teknikområder, og er måske den i Danmark, der har kørt flest forskellige MTB-spor.

Ud over jobbet tager han ofte på ture med gutterne eller familien i både ind- og udland. Hele familien cykler mountainbike, og datteren på talentniveau. Christoffer er også MTB-træner i sin lokale klub, og er uddannet instruktør i både DCU og DGI. I 2020 bliver han færdig med niveau 1 i den nye certificeringsuddannelse som MTB Guide og Instruktør.

Christoffer har de seneste år kørt på Santa Cruz og på forskellige modeller som Chameleon, Tallboy, Nomad, Bronson, Hightower og 5010 – og er denne sommer skiftet til en Yeti SB130 i den legendariske turkies.

”Når man er en halvgammel cykelnørd, er Yeti’en noget helt specielt. Tilbage i 90’erne turde jeg kun drømme om sådan en cykel. Dengang dominerede Yeti inden for down hill – og jeg er total til falds for deres måde at trække tråde tilbage til deres oprindelse og originaliteten fra dengang som den turkise farve og cykelemblemet med den gamle is-hakke, der er nittet ind i røret.”

 

”Rent køreteknisk er det en utrolig let kørt cykel, der er nem at flytte rundt. Den pedeler rigtig godt og kører lækkert i teknisk terræn – især opad. Jeg er 188 cm høj og har altid godt kunne lide forholdsvis store cykler – XL passer mig perfekt. Her har jeg tidligere altid til lidt frustration ligget midt imellem XL og XXl.”

 

Udover ture primært på lokale spor har cyklen overrasket Christoffer på flere længere ture på varieret underlag, hvor han oplever SB130’eren som effektiv og friskt kørende.

 

”Det er virkelig en lækker cykel – pænt formgivet og fuld af lækker detaljer.”