Midtjylland

Jeppe Bob

For Jeppe Bob er mountainbiking en passion og et frirum, hvor fokus er på øjeblikket. Det er fede sociale oplevelser, et adrenalin-kick, som både skræmmer, og giver én lyst på mere. Men det er også et arbejde, hvor han som en af hovedmændene bag Trailcuppen, har rykket hegnspælene for trail- og enduro-sporten i Danmark ligesom han gennem sit sporbyggerfima Bob&Leth har udviklet flere, danske spor. Lige nu er fokus på enduro – et format, som kombinerer cross country og downhill – to discipliner, Jeppe Bob har kørt de seneste 8 år.
”Jeg er en rytter, som elsker at gøre lidt at det hele, men det bedste er stadigvæk at være i bjergene og køre nogle udfordrende spor og helst med et godt slæng af venner.”

Bedste spor
”Jeg har rejst rundt i hele verden og udfordret mig selv på mange forskelige spor – et af mine absolut favoritter er området omkring Les Arc i Frankrig. Det kan alt fra naturlige hopspor til vandrestier, som ikke er skabt til mountainbikere, men som skaber den perfekte udfordring for en øvet enduro-rytter. Skulle jeg pege på et land, vil jeg anbefale New Zealand. Mængden af kvalitetsspor på tværs af begge øer er virkelig høj, og kulturen superfed. Jeg havde tre måneder dernede i 2019 og fik slet ikke prøvet alt det, jeg ville.”


Bedste minde:

“Mountainbiking er en social sport, og sidst på dagen har turen, eventyret og mængden af grin lige så meget at sige som sporet og cyklen. Og de bedste minder for mig er der, hvor jeg har flest venner med på tur. Med det sagt, så har især to løbsrelaterede oplevelser sat sig fast. I 2017 kørte jeg mit bedste downhill-resultat nogensinde. Det var i Innsbruck til Crankworx-festivalen, hvor jeg imod de bedste i verden – og på et krævende spor – kun var 16 sekunder fra den vindende tid, sat af den pågældende verdensmester, Danny Hart. Samme år kørte jeg mit bedste resultat i det meget kaotiske og nervepirrende massestartsløb Megavalanche. Hvor man starter på en gletsjer i 3.300 meters højde. Her blev jeg 66 ud af 1.500, med professionelle bag mig på resultatlisten. Begge var oplevelser, hvor jeg følte, jeg levede op til, hvad jeg kan levere på en cykel.

Ny Yeti overrasker
”Yeti er det første nye brand jeg prøver i 9 år – og den har bestemt ikke skuffet. Jeg har valgt en SB130, som jeg synes er et godt våben, til en bladning af danske spor, men med fokus på de få steder i Danmark, som har nogle udfordringer alla udlandet. Og det er helt klart en oplagt model til alle, der gerne vil have en ”do it all-cykel.” Yeti’en leverer en formidable platform til at træde, hvilket vil sige, at de gør det endnu nemmere at komme op ad bakkerne, og ikke mindst accelerere i sprint, så man kan få mere flow på nedkørslerne.

”Norge var mit launch ride og min SB130, leverede på alle typer af norske spor, fra meget tekniske langsomme spor, til høj fart stenet nedkørsler, og Hafjell Bikeparks store hoplinjer.”

”Yetien er en anden type cykel, i forhold til Santa Cruz. Et andet linksystem gør, at den kører anderledes. Men efter en ordentlig indstilling, vil jeg sige at Yeti’en klart ligger sig på samme niveau, hvis ikke teknisk over på visse punkter. En fed cykel til rigtig mange, på alle niveauer.”