Trail surfing d. 25. august med Mathieu Feder Schwaner

Mødested: Valhalvej 4, 8230 Åbyhøj
Mødetid: 8.00 – turen varer cirka halvanden time.

VM-aktuelle Mathieu Feder Schwaner har kørt MTB, siden han var 12 år gammel – og vil denne lørdag tage dig med på en social ride i Hasle Bakker, og vise hvordan de tre høje kan ligge spor til en god og kondenseret hverdags-træning på din MTB. Der vil være puls, teknik, hårde opkørsler på de mange højdemeter, snurrige nedkørsler, flow og masser af fart.

”Hasle Bakker er i min optik en undervurderet trænings-location. Her er alt det, du har brug for, når formen skal holdes ved lige i hverdagen, og du samtidig skal nå hjem til familien,” fortæller Mathieu, der til oktober tager sin Highball med til Maui for at deltage i VM i XTERRA.

Vi mødes på parkeringspladsen ved forretningen kl 8.00 og kører sammen derud. Efter turen står Thomas klar i butikken med et par gode tilbud på udvalgte løbstrøjer samt med espresso, te, vand og lidt morgenbrød. Imens deler Mathieu rundhåndet ud af tips, triks til cykelopsætning og de små teknikker, så du kan blive endnu bedre til at klatre, lave drops og få flow og fart.

Call Now ButtonHEY! Ring til os.